
Fisk
Det eneste jeg kan sige til de unge fyre der kommer over til mig i centret og spørger mig ud omkring proteinpulver er fisk.
Jeg råder dem derefter til at droppe alt hvad der hedder fitness, og specielt alt hvad der går ind under præstations fremmende stoffer, ja selv proteinpulver, selv om det ikke har nogen skadelig effekt. Jeg forklarer dem hvordan fitness og proteinpulver kan blive en afhængighed og at hvis jeg var dem, så ville jeg stoppe inden det var for sent, og jeg forstår ikke hvorfor de vil spille deres tid, i et sådan center som det her, hvor det eneste der er, er desperate personer, der kæmper med deres selvværd og ikke mindst selvtillid om at blive størst og stærkest, som om de skal bevise noget overfor samfundet.
Og når man så endeligt finder ud af at resten af samfundet er ret så ligeglade med hvor stor du er, og om du har brugt Deca eller bare proteinpulver, så går det op for dig hvor meget tid du har spildt på at pumpe dig selv om med alt muligt lort, og så er der selvfølgelig alt den tid du har brugt i centret med at æde proteinpulver eller piller der er skadelige, og da går det op for dig, at du nu er afhængig, og hvis du havde brugt tiden fornuftigt i stedet for at træne, at du i dag kunne have været millionær.
Det er derfor jeg siger til de unge at de skal droppe alt hvad der hedder fitness og i særdeleshed alt hvad der hedder proteinpulver, eller hvad de nu spørger om, og starte at tjene nogle penge i stedet, da det i virkeligheden er det damerne vil have.
De vil altså ikke have en stor fyr på proteinpulver, og når det som sagt en dag går op for dig, er det allerede for sent og du er blevet dybt afhængig af at træne, og du ved at det tager alt din tid, og at der er intet du kan gøre ved det.