Bagte rødbeder med creme fraiche og løgringe 3-4 rødbeder – 3 spsk olivenolie – 2 løg, skåret i ringe – frisk salat – dild – 1 æble – 2 tsk citronsaft – 1½ dl creme fraiche – salt og peber. Pak rødbederne i alufolie og bag dem ved 200 grader i 40-50 minutter. Opvarm olien på en pande og svits løgene over ret høj varme i 5 minutter under konstant omrøring til de er brunede og begynder at blive sprøde. Lad dryppe af på fedtsugende papir. Æblet skrælles og skæres i bittesmå tern. Kom ternene i en skål med citronsaft og bland godt, så misfarvning undgås. Fordel dem ovenpå salat og dild, der er anbragt på fad. Skær de bagte rødbeder i både og læg på fadet. Til sidst fordeles creme fraiche og de svitsede løg. | GOD FORNØJELSE! |
