Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for OdenSe

Brunede kartofler til 4-5 personer

1 kg små kogte pillede kartofler (brug gode faste kartofler) - 4 spsk sukker - 40 g smør

Kog kartoflerne i god tid, så de er helt kolde. Brus kartoflerne over med koldt vand, og lad dem dryppe godt af. Drys sukkeret på en stor pande, og varm op, til det er helt smeltet og lysebrunt. Kom smørret på, og rør, til det er godt blandet. Kom kartoflerne på, og ryst panden, til karamellen er godt fordelt. Varm dem igennem ved svag varme. Ryst panden jævnligt. Bliver karamellen for fast, tilsættes lidt vand.

I stedet for sukker kan man varme brun sirup op til det skummer og tilsætte kartoflerne. Når kartoflerne er, tilpas brune, er de færdige.  

GOD FORNØJELSE!

Vores økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug