|
Farseret svinekotelet med svampe og nødder 4 svinekoteletter - 200 g chanmpignon - 1 lille løg - 1 fed hvidløg - 50 g hele hasselnødder - 1/2 appelsin - nogle stilke frisk timian – olivenolie - salt og peber - 3/4 dl hvidvin - 1 1/2 dl piskefløde - evt. 1 kg nye kartofler Rens svampe, snit løg og hvidløg, og flæk nødderne med en kniv. Skræl appelsinen (ikke det hvide) med en kartoffelskræller, og skær skallen i strimler. Rist svampe, løg, nødder, appelsinskal og frisk timian på en pande med olie. Smag til med salt og peber. Tag fyldet af panden, og lad det afkøle. Sæt ovnen på 200 grader. Skær en lomme i siden af svinekoteletten. Brun koteletterne hurtigt af på samme pande som svampene, og lad det afkøle. Bemærk at koteletterne stadig er rå indeni. Kom svampefyldet i koteletterne, læg dem op ad hinanden på panden med åbningen opad, kom eventuelle svamperester ved. Sættes i ovnen i ca. 10 minutter. Panden koges af med hvidvin, saften af appelsinen og piskefløde. Saucen hældes over koteletterne. Server med kartofler. | GOD FORNØJELSE! |
