Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for OdenSe

Grillede auberginer og peberfrugter med mandelcharmoula

1 aubergine – 2-3 peberfrugter – olivenolie – mynte og eller persille. Mandelcharmoula: 50 g mandler - 2 fed hvidløg – 1 håndfuld hakket koriander (eller persille) – 2 tsk. paprika – 2-3 tsk. stødt spidskommen - ½ tsk. chiliflager – 1½ dl vand – 2-4 spsk. olie – salt - citronsaft.

Findel mandlerne med en køkkenmaskine, tilsæt hvidløg og krydderier. Hæld lidt vand i ad gangen til passende konsistens. Rør olie i efter smag. Smag til med salt og citronsaft.

Skær auberginen i ½ cm tykke skiver på langs. Læg dem på bageplade med bagepapir og pensl med olivenolie. Drys evt. lidt mynte på. Læg også peberfrugterne hele på pladen og sæt den under grillen. Vend auberginerne, når de er gyldne. Peberfrugterne vendes, når skindet bobler op. Efter grillning på begge sider lægges peberne i en plasticpose og afkøler lidt. Fjern så skindet, frøstolene og kernerne. Skær peberfrugterne i kvarte og arrangerer dem med aubergineskiverne på fad.

GOD FORNØJELSE!

Vores økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug