Gulerødder med oliven, feta og persille En god feta og oliven gør forskellen her. 800 g gulerødder - 2 spsk olivenolie - 2 hakkede fed – hvidløg - 1 nip cayennepeber - 2 spsk friskpresset citronsaft - 100 g sorte oliven med sten, helst græske kalamata- 50 g fetaost - evt. salt - persille Skræl gulerødderne og skær dem i stave. Læg dem på bagepapir i ovnens bradepande og vend dem med olie, hvidløg og cayennepeber. Bag gulerødderne ved 200 grader i 15-20 minutter, til de er gyldne og møre, men stadig har bid. Vend rundt i gulerødderne under bagningen. Udsten olivenerne og hak dem groft. Vend oliven og citronsaft forsigtigt i gulerødderne. Smag til, pas på med saltet, da fetaosten også er salt. Ved serveringen: Smuldr fetaosten over gulerødderne og pynt med masser af hakket persille. |
