Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for Odense

Kalvekrebinetter med ovnbagt spidskål

600 g  hakket kalv og flæsk - mel, æg, og rasp til at panere med, - smør og olie til at stege i.

Kål: - 1 spidskål - 1 citron - 2 spsk. oliven­olie - 1/2 bdt blandet krydder­urter (f.eks.  dild, persille og kørvel)

Sauce: 20 g smør - lidt mel - 1/2 l mælk - muskat­nød – 1 laurbær blad - 2 kviste timian - 300 g nye gulerødder

Sauce: smelt smørret i en gryde, uden at det bruner. Kom melet i og rør lind. Hæld så mælk på lidt ad gangen, mens du pisker, så det ikke klumper. Kom nu laurbærblad, timian og muskat ned i og lad det koge ved moderat varme 10 minutter. Krydr så med salt og peber og juster med lidt citron­saft. Flæk gulerødderne på langs og kom dem herefter møre i saucen. Kål: pluk og vask kålen og del den i fire stykker. Krydr hvert stykke med olie, citronskal og saft samt salt og peber. Kom dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i seks minutter. Tag ud og server med plukket krydderurter ud over.

Kød: krydr kødet med salt og peber. Form det derpå til bolde og tryk dem flade. Paner i mel, æg og rasp og steg dem gyldne og færdige i halvt smør og olie.


 


 

GOD FORNØJELSE!

 


Vores Økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug