Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for OdenSe

Kyllingefilet med kokossauce og lynstegte ris 

4 stk kyllingebryst - olie til stegning - salt og peber - 200 gr. frisk kokosnød - Saften fra 1 kokosnød - 2 røde peberfrugter - 1 løg - 1 rød chili - 2 fed hvidløg - saften fra 2 appelsiner - 100 ml kylling fond - Smør til stegning - 1 spsk. god soya sauce

Risen koges efter anvisningen på pakken, afdryppes godt, steges herefter i en tykbundet gryde og holdes varm. Lige før anretningen tilsættes soja sauce. Riv kokosnødden på råkostjernet, rens peberfrugt og skær dem i fine strimler, rens chili og fjern kerner og det hvide, hak chili fint. Pil løg og hvidløg og hak dem fint.. Varm olien på en stor stegepande, brun kyllingefileterne på begge sider i 3 minutter, og krydr med salt, peber og vildt krydderi, læg kyllingebrysterne på en tallerken og dæk dem til. Svits herefter peberfrugt, kokosnød, chili, løg og hvidløg til løgene er blanke, kog ind med kylling fond og appelsinsaften til passende tykkelse, smag til med salt og peber fra kværn. Kyllingefileterne kommes i saucen og lunes igennem med skindsiden opad, anrettes herefter på 4 tallerkner sammen med de stegte ris.

GOD FORNØJELSE!

Vores økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug