Lynstegt grønkål med pinjekerner og rosiner 4 store håndfulde friske grønkålsblade - 1 løg - 3 fed hvidløg - 1 stor spsk hele korianderfrø - 1 håndfuld rosiner - 1 håndfuld pinjekerner - skallen af 1 citron - Lidt urtesalt - fetaost i tern Kålen skylles og befries for de groveste bladribber, inden den snittes i tynde strimler. Løget skæres i tynde ringe og hvidløg hakkes fint. Skær skrællen af citronen med en kartoffelskræller og snit den til tynde strimler. Rist korianderfrøene kortvarigt, inden de knuses groft i en morter eller elektrisk kaffemølle. Svits løg og hvidløg i olie, til de er blanke. Tilsæt korianderfrø, rosiner og pinjekerner og svits videre nogle minutter. Dæmp varmen en anelse og tilsæt grønkålen. Vend ingredienserne i panden til grønkålen bliver blank og begynder at falde sammen. Tilsæt citronskal og urtesalt. Drys fetatern over og servér straks. | GOD FORNØJELSE! |
