Nakkefilet på grønsager En god og saftig steg. 1,2-1,5 kg nakkefilet uden spæk - 700 g kartofler - 400 g gulerødder - 250 g bønner - olivenolie - salt, peber - ½ l vand Krydr kødet med salt og peber og gnid det med olivenolie. Læg stegen i en lille bradepande og sæt den i ovnen ved 250 grader ca. 25 minutter. Gør imens grønsagerne i stand. Skræl kartofler og gulerødder og skær kartoflerne og gulerødder i tykke skiver. Skær bønnerne i mindre stykker. Læg grønsagerne i bunden af bradepanden, krydr med salt og peber og hæld vand ved. Læg den brunede steg ovenpå. Sæt kød og grønsager i ovnen ved 175 grader ca. 1 1/4 time. Lad kødet trække 15 minutter, før det skæres i skiver og serveres sammen med grønsagerne. |
GOD FORNØJELSE! |
