Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for OdenSe

Rødbede/æblesalat m. peberrod og capers

Denne salat er meget dekorativ og friske syrlige æbler klæder rødbederne godt smagsmæssigt. Salaten kan med fordel laves dagen i forvejen. Den bliver bedst, hvis den får lov til at trække i et par timer, eller natten over.

500 g. rødbeder - 4 æbler - 1 spsk. Dijonsennep - 1 past. æggeblomme - 1tsk. salt - ½ dl. eddike – 2 dl. olivenolie - persille til pynt

Rødbederne koges til de er møre i ca. 45 min. Hæld kogevandet væk og lad dem ligge et par min. i koldt vand. Nu kan skindet nemt tages af ved at ”smutte” dem. Dressing til salaten laves mens rødbederne koger. Sennep, æggeblomme og salt røres godt samme i en foodprocessor. (dressingen kan godt laves i hånden) Eddike røres i og derefter røres olie, i en tynd stråle, i under kraftig piskning. Dressingen skal have en konsistens som mayonnaise. Æbler med skræl og rødbeder skæres i stave og vendes sammen med dressingen. Salaten pyntes med capers og persille.
Til vores høstmarked for et par år siden blev serveret en inspirerende og velsmagende økologisk menu tillavet af gæstekok Erik Jarløv. Efterspørgslen på opskrifterne er stor, så kokken har venligt givet os ”hemmelighederne”, så nu præsenterer vi opskrifterne til årets høstmarked menu.

GOD FORNØJELSE!

Vores økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug