Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for OdenSe

Rispilaff med majs

2 spsk olie - 1 knsp cayenne peber - 1 løg - 2–4 fed hvidløg - evt. 1 rød chili - 4 dl ris - 1 ds flåede tomater - 1 laurbærblad - 4-5 dl hønsebouillon - 2 majskolber - 1 porre. Varm olien op i en gryde med cayenne og svits hakket løg, hvidløg og chili. Tilsæt risene og svits dem, til de bliver klare. Kom tomater, laurbær, bouillon og majs i tykke skiver ved og krydr med salt og peber. Lad retten simre under låg i ca. 20 min., til risen er mør og har opsuget al væde. Rør i gryden et par gange undervejs og tilsæt mere væde, hvis retten er ved at koge tør. Lad retten trække i 10 min. og server med fintsnittet porre.

GOD FORNØJELSE!

Vores økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug