Økologiske Opskrifter fra den fynske økologiske købmand på Nørregård 
nær Aarup i Assens kommune vest for Odense

Toscansk brødsalat

Servér som forret eller som salat eller som tilbehør til grillstegt eller ovnstegt kød.

1 lille landbrød, skåret i store tern - 1 lille agurk, grofthakket - 1 frisk løg skåret i ringe (med det grønne!), 3 modne tomater, grofthakkede - 5 spsk. ekstra jomfruolivenolie - 3 spsk. rødvinseddike - 2 spsk. kapers, skyllede og afdryppede - 1-2 spsk. sukker, efter smag - 12 blade basilikum, let knuste - havsalt og friskkværnet peber

Forvarm ovnen til 170 grader. Bred brødet ud i en stor bradepande og rist det i ovnen i omkring 20 minutter, til det er gyldent. Lad det køle af. Læg agurk, rødløg og tomater i en stor skål og tilsæt brødet. Bland det godt med hænderne og smag til med salt og peber. Pisk olivenolie, rødvinseddike, kapers, sukker og salt og peber sammen og hæld det i skålen sammen med basilikum. Rør det godt sammen, dæk det til og stil det i køleskabet natten over, for at smagen kan trække ud. Brødet bør være fugtigt, men ikke svampet.

 

GOD FORNØJELSE!

 


Vores Økologiske købmand fører mange økologiske og biodynamiske ingredienser, økologisk grønt, økologisk frugt, økologisk kød og mange andre økologiske varer

Nørregård økologisk købmand, bageri og landbrug