Valnøddefyldte porrer på svampebund 2-3 tykke porrer – 75 g valnødder - 3 spsk kapers – 4 spsk. rasp – 2 æggeblommer – 5 spsk piskefløde Sauce: 3 spsk olivenolie – 250 g svampe efter eget valg –2 dl tør hvidvin - 50 g smør – en frisk krydderurt. Porrerne skæres halvt igennem på langs, og kun det yderste grønne kasseres. Porrerne lægges i kogende vand og koger 4-5 min. De to-tre inderste lag tages forsigtigt ud og gemmes. Valnødder og kapers hakkes og blandes med rasp. Æggeblommer og fløde røres i, samt lidt salt og peber. Blandingen skal være en tyk fars. Porrerne skæres i stykker på ca. 10 cm, og farsen fordeles i porrerne, som lægges i ildfast fad med lidt vand i bunden og stanniol over. Bages ved 200 grader i 35-40 min. De sidste 10 min. fjernes folien. Til saucen hakkes ½delen af de resterede porrer fint og svitses i olie et par minutter. Svampene skæres ud i passende stykker og svitses i nogle minutter. Vinen hældes i og koger lidt ind. Lige inden servering tilsættes smørret, som skal smelte. Inden servering hældes saucen ved porrerne. Server med bulgur, godt brød eller til kødstykket. | GOD FORNØJELSE! |
